0%

Nogle gange designer jeg i VS Code

Ikke fordi jeg har opgivet Figma. Men fordi det nogle gange er hurtigere at se, om en idé holder, i browseren end på et canvas.

Når idéen er hurtigere at bygge end at tegne

Der er en mere praktisk side af det arbejde, jeg laver. Når jeg har en idé om, hvordan noget skal fungere, kan det nogle gange være lige så hurtigt og intuitivt for mig at skrive HTML, CSS og JavaScript som at arbejde mig frem til det i Figma.

Jeg skriver strukturen, giver den lidt styling, sætter et par interaktioner på og ser, om idéen holder. Ikke som færdig udvikling, men som en prototype, der allerede befinder sig tæt på virkeligheden.

Det er blevet endnu mere oplagt med AI-værktøjer som Claude Code og moderne front-end frameworks. Opsætning, boilerplate og den femte variant af den samme knap går hurtigere, og der bliver mere tid tilbage til det, der faktisk kræver en beslutning.

To slags feedback

Det giver en anden form for feedback.

I Figma kan jeg se, om noget ser rigtigt ud. I browseren kan jeg se, om det fungerer.

Det er ikke det samme. Et statisk design kan ikke vise mig, om et flow rent faktisk hænger sammen, når jeg selv klikker mig igennem det, eller om en animation, der så rigtig ud i hovedet, faktisk føles forkert, når den kører.

Og nogle gange er det først dér, jeg opdager, at den løsning, jeg havde forestillet mig, ikke er så god, som den så ud på skærmen.

Det er noget af det, jeg godt kan lide ved at kunne begge dele. Jeg behøver ikke vente på, at en anden bygger idéen, før jeg finder ud af, om den holder.

Ikke et opgør med Figma

Det betyder ikke, at jeg altid starter i kode. Tværtimod.

Figma er stadig det rigtige værktøj til mange af de tidlige beslutninger. Når flows skal undersøges, informationsarkitektur skal på plads, eller forskellige løsninger skal sammenlignes, er det langt hurtigere at kunne flytte rundt på tingene uden at skulle bygge dem først.

Men jeg har ikke længere en fast idé om, at design skal være færdigt, før udviklingen begynder. For mig kan de to ting godt være en del af den samme proces.

En skitse kan blive til kode. Koden kan ændre skitsen. Og nogle gange er det hurtigste sted at finde ud af, om en idé holder, faktisk ikke i designværktøjet, men i browseren.

Læs også_

01_ Den dyreste kode er den, man ikke behøver skrive Ikke al dyr kode er dårlig kode. Nogle af de dyreste beslutninger, jeg har været med til, var velskrevne løsninger på problemer, ingen havde endnu. 02_ Fra koder til reviewer – hvordan AI har ændret arbejdsgangen AI bliver aldrig dårligere, end det er nu. Det ændrer ikke, hvad jeg kan – det ændrer, hvor i arbejdet jeg står. 03_ Kunsten at arve en WordPress-installation 8 år, 34 plugins og et tema, ingen tør røre. Opgaven begynder ikke med at rette noget – den begynder med at finde ud af, hvad der bliver brugt. 04_ Ctrl, Cmd og C# Et sprog er til at lære. Det er domænet og kodebasen, der tager tid – og to maskiner, der kostede mere opmærksomhed end syntaksen. 05_ Efter en konkurs 35 millioner på det højeste, konkurs i december 2023, nyt selskab syv måneder senere. Det her er, hvad der lå imellem – og hvad jeg tog med. 06_ Rapporten der skulle ligge i receptionen Da vi byggede ESGRapporter, havde konkurrenterne tungere beregningsmotorer end os. Vi satsede et andet sted: på at det, brugeren sad tilbage med, var værd at vise frem.

Curriculum Vitae ↓

Profile Image

Paul Nybo Andersen

Profil_

48 år, CTO, grafisk designer og fullstack udvikler (LAMP/LEMP) med 26 års erfaring i udvikling af digitale løsninger til en bred målgruppe af virksomheder.

Scroll for læse mere →

01_Ydelser_

Hvordan jeg kan hjælpe

Gå til Mine erfaringer ↓

PHP • Laravel • MySQL • JavaScript

Webudvikling

Fra database og backend til frontend, integrationer og drift.

UX • Figma • Prototyper • Test

Webdesign & UX

Design af brugerflader, der skal fungere for både brugeren og forretningen.

Identitet • Designsystemer • Print

Visuel identitet

Visuel identitet til virksomheder, der skal se ud som noget, man kan regne med.

WordPress • Umbraco • Magento

CMS-løsninger

CMS-løsninger bygget til dem, der skal arbejde i dem hver dag.

Core Web Vitals • SEO • Caching

Performance & SEO

Websites, der loader hurtigt – også på en telefon på et dårligt net.

Arkitektur • Teknologivalg • Sparring

Teknisk rådgivning

Når der skal træffes en teknisk beslutning, og du mangler nogen at vende den med.

02_Case: Lifeguard Health ApS_

8 år med Lifeguard

CTO & Co-Founder

Fra 2015 til 2023 var jeg CTO og medstifter af Lifeguard Health ApS. Her arbejdede jeg med udviklingen af en digital sundhedsplatform, der kombinerede teknologi, data og personlig coaching. Rollen omfattede alt fra produktudvikling, UX og softwarearkitektur til ledelse af udviklingsteams, drift og forretningsudvikling. De otte år i Lifeguard kom til at præge min tilgang til både teknologi, produkter og mennesker og danner i dag fundamentet for meget af det, jeg arbejder med.

Se Lifeguard's Core-story

Lifeguard præsentation_1_4_

Slides #1 showing my last job
Slides #2 showing my last job
Slides #3 showing my last job

03_Ansættelseshistorik_

Mine erfaringer

I mine forskellige roller har jeg trukket på de erfaringer jeg har opbygget gennem 26 år. Jeg har i denne sektion forsøgt at beskrive de erfaringer jeg har tilegnet mig gennem de opgaver jeg løst og de faglige kompetencer jeg har benyttet.

Erfaringer_

Billede fra min tid hos ESGRapporter

2024-2026, CTO & Co-founder

ESGRapporter

Nu: ESGRapporter ApS.

Vi byggede ESG-rapporteringsplatformen i Laravel og havde det tekniske ansvar for retningen, rapportdelen og alt det visuelle.

Billede fra min tid hos Revolvo

2024-2026, Senior Developer • UI/UX • Design

Revolvo

Nu: Revolvo Aps. + BmyGuest ApS.

Jeg arbejdede med udvikling, UI/UX og grafisk identitet. 60% af tiden gik til BmyGuest og IDoMeetings, som Revolvo var medejer af.

Billede fra min tid hos Lifeguard

2015-2023, CTO & Co-founder

Lifeguard

Nu: Lifeguard Health ApS.

Jeg byggede LifeScore-platformen i Laravel med samtykkestyret adgang til sundhedsdata, en app til armbåndet og stod for alt UX og design.

Billede fra min tid hos Vitalityguard

2016-2018, CTO & Co-founder

Vitalityguard

Nu: FIDIMI

Vi drev Lifeguard-platformen i white label gennem et joint venture med Dansk Sundhedssikring. Mærsk var den største kunde.

Billede fra min tid hos ContentCPH

2010-2015, Senior Digital Wizard

ContentCPH

Nu: Charlie Tango

Jeg byggede 60+ Facebook-apps i PHP for Samsung, IKEA og H&M. Nik & Jay-kampagnen for Samsung vandt Danish Internet Awards 2014.

Billede fra min tid hos BOCCA WIRED

2009-2010, Freelance udvikler

BOCCA WIRED

Nu: BOCCA

Jeg byggede kampagnesites for Movia og Hjerteforeningen, heriblandt Overraskende hurtig, der vandt bronze ved Creative Circle Award.

Billede fra min tid hos EuroRSCG

2008-2010, Inhouse Freelance udvikler

EuroRSCG

Nu: Havas Danmark

Jeg hentede bureauets digitale opgaver hjem fra konkurrenterne og byggede iPhone-site og interaktive produktværktøjer for GN/Jabra.

Billede fra min tid hos Bandits Inc.

2001-2026, Enkeltmandsvirksomhed

Bandits Inc.

Nu: Audiotracking v/Paul Nybo Andersen

Min egen enkeltmandsvirksomhed siden 2001. Gennem den har jeg solgt webudvikling til bureauer, der havde grafikken, men manglede udvikleren.

04_Kompetencer + Stack_

Mine kompetencer

Som det fremgår af forrige sektion, har jeg gennem årene beskæftiget mig med en bred vifte af opgaver og indtaget mange forskellige jobroller, lige fra lydtekniker til fotograf, grafiker, webudvikler og CTO. Gennemgående for dem alle har været min passion for at skabe meningsfulde oplevelser og min drivkraft for at skabe noget unikt.

I min tilgang har jeg altid været åben over for at udforske nye løsninger til eksisterende udfordringer og har aldrig været bange for at tilegne mig ny viden. Dette har resulteret i en bred vifte af kompetencer, som jeg har sammensat over tid.

Jeg har her forsøgt at liste de væsentligste.

Rating

- " Der er jeg 100 meter mester i".

- " Det er jeg ret god til".

- " Det er jeg udemærket til".

- " Det er ikke det jeg er bedst til, men jeg kan til nøds".

- " Det er jeg ikke haj til - men jeg er villig til at lære".

05_Skrevet_

Noter fra arbejdet

2026-09_

Nogle gange designer jeg i VS Code

Ikke fordi jeg har opgivet Figma. Men fordi det nogle gange er hurtigere at se, om en idé holder, i browseren end på et canvas.

2026-09_

Den dyreste kode er den, man ikke behøver skrive

Ikke al dyr kode er dårlig kode. Nogle af de dyreste beslutninger, jeg har været med til, var velskrevne løsninger på problemer, ingen havde endnu.

2026-08_

Fra koder til reviewer – hvordan AI har ændret arbejdsgangen

AI bliver aldrig dårligere, end det er nu. Det ændrer ikke, hvad jeg kan – det ændrer, hvor i arbejdet jeg står.

2026-05_

Kunsten at arve en WordPress-installation

8 år, 34 plugins og et tema, ingen tør røre. Opgaven begynder ikke med at rette noget – den begynder med at finde ud af, hvad der bliver brugt.

2025-07_

Ctrl, Cmd og C#

Et sprog er til at lære. Det er domænet og kodebasen, der tager tid – og to maskiner, der kostede mere opmærksomhed end syntaksen.

2025-04_

Efter en konkurs

35 millioner på det højeste, konkurs i december 2023, nyt selskab syv måneder senere. Det her er, hvad der lå imellem – og hvad jeg tog med.

2025-02_

Rapporten der skulle ligge i receptionen

Da vi byggede ESGRapporter, havde konkurrenterne tungere beregningsmotorer end os. Vi satsede et andet sted: på at det, brugeren sad tilbage med, var værd at vise frem.

06_Når jeg ikke arbejder_

Baggrund

Jeg er født og opvokset i København. Men efter nogle år med børn i lejlighed på Østerbro, valgte min kæreste og jeg at flytte i hus. Vi bor i Hellerup på 11. år, men ikke længere væk fra København end man kan hoppe op på cyklen og så er man tilbage.

Sidstnævnte gør jeg ofte - det handler om inspiration og nye designindtryk. Jeg forsøger af samme grund stadig at finde tid til fototure. Men da mit arbejde altid har været min hobby, har det været en udfordring at finde balance mellem tid til både fritidsprojekter og arbejdsprojekter.

Når jeg ikke arbejder bruger jeg en del tid med at spiller og lytte til musik. Desværre er det med tiden mest blevet til lytning, hvilket har været en meget dyr, men også givtig passion.

Fælles for alle mine passioner er ønsket om af skabe noget - jeg håber at dette kan komme jer til gode.

Se TT38 profil

+25 års erfaring med digitale produkter ↓

Tilgængelig for rådgivning, udvikling, digitale produkter og teknisk ledelse.