0%

Fra koder til reviewer – hvordan AI har ændret arbejdsgangen

AI bliver aldrig dårligere, end det er nu. Det ændrer ikke, hvad jeg kan – det ændrer, hvor i arbejdet jeg står.

“AI bliver aldrig dårligere, end det er nu.”

Lars Nielsen, ven og tidligere forretningspartner

Den sætning blev hængende.

Ikke som et forsvar for AI, men fordi den flytter spørgsmålet. Diskussionen om, hvorvidt værktøjet er godt nok, har en udløbsdato. Spørgsmålet om, hvad man selv laver, når det er, har ikke.

Hvad der faktisk ændrede sig

Jeg har kodet professionelt siden 1998. I det meste af den tid har arbejdet været at skrive koden – sidde med problemet, finde vejen igennem og skrive linjerne selv. Det er stadig en stor del af mit arbejde. Men ikke på samme måde som før.

Jeg skriver stadig kode, men en større del af dagen går med at formulere opgaven præcist, vurdere det, der kommer tilbage, og afvise det, der ikke holder. Det ligner efterhånden mindre én udvikler foran en editor og mere en udvikler, der samtidig leder et meget hurtigt, meget bogstaveligt og temmelig upålideligt lille hold.

Det minder mig om, da jeg sad i Lifeguard og briefede mine udviklere – skrev opgaverne ind i Trello, forklarede hvad der skulle laves, og gennemgik det, der kom tilbage. Arbejdsdagen føles i dag tættere på den rolle end på den, jeg havde ti år før.

Hvorfor det kræver mere erfaring, ikke mindre

Den udbredte antagelse er, at værktøjet gør erfaring mindre værd. Min oplevelse er den modsatte. En model kan skrive noget, der ser overbevisende rigtigt ud, også når det ikke er det – og forskellen er ikke nødvendigvis synlig ved første gennemlæsning.

At se forskellen kræver, at man ved, hvad man leder efter:

Det kommer ikke af at kunne prompte. Det kommer af at have set systemer virke, fejle og blive vedligeholdt længe nok til at genkende problemerne, før de bliver dyre.

Den vurdering er ikke blevet mindre vigtig. Den fylder mere af arbejdet end nogensinde før.

Hvad jeg holder fast i

Jeg lader ikke noget gå videre, jeg ikke har læst. Ikke af princip, men fordi jeg står på mål for det. Når en kunde ringer om halvandet år, fordi noget er gået i stykker, er det ikke et værktøj, der skal forklare, hvorfor det er bygget sådan.

Og der er stadig opgaver, hvor jeg åbner editoren og skriver det selv, fordi det går hurtigere end at beskrive det. Det er ikke nostalgi. Det er den rigtige beslutning, oftere end debatten lader ane.

Er der udviklere i fremtiden?

Jeg har spurgt mig selv om det tit. Jeg tror, der er.

Men jeg tror, der kommer til at blive udviklet langt mere. Ting, der før var for dyre at bygge, kan nu laves på en brøkdel af tiden. Og når prisen falder, holder man ikke nødvendigvis op med at købe. Man begynder også at købe det, man tidligere måtte undvære.

Der vil stadig være efterspørgsel efter løsninger, der ikke er generiske, og efter design, nogen faktisk har tænkt over. Det bliver ikke mindre værd, fordi det trivielle bliver billigere.

Det, der bekymrer mig mere, er vejen ind. Venstrehåndsopgaverne – dem man lærte håndværket på – bliver overtaget. Det var dér, man byggede den erfaring op, som senere gør det muligt at se, hvornår et forslag ikke holder.

Jeg ved ikke, hvor den erfaring skal komme fra nu. Det har jeg ikke noget godt svar på.

Jeg ved heller ikke, hvor meget af den kode, jeg arbejder med om fem år, jeg selv kommer til at skrive fra første tegn.

Men det er heller ikke længere det interessante spørgsmål.

Jeg skal stadig forstå problemet. Jeg skal stadig kunne se, når løsningen er forkert. Og når kunden ringer halvandet år senere, er ansvaret stadig mit.

Jeg er stadig udvikleren. Jeg bruger bare mere af dagen som reviewer for en kollega, der skriver ekstremt hurtigt, aldrig bliver træt og indimellem tager fuldstændig fejl.

Lars Nielsen, som satte tanken i gang, skriver selv løbende om AI på LinkedIn.

Læs også_

2026-09_ Nogle gange designer jeg i VS Code Ikke fordi jeg har opgivet Figma. Men fordi det nogle gange er hurtigere at se, om en idé holder, i browseren end på et canvas. 2026-09_ Den dyreste kode er den, man ikke behøver at skrive Ikke al dyr kode er dårlig kode. Nogle af de dyreste beslutninger, jeg har været med til, var velskrevne løsninger på problemer, ingen havde endnu. 2026-05_ Kunsten at arve en WordPress-installation 8 år, 34 plugins og et tema, ingen tør røre. Opgaven begynder ikke med at rette noget – den begynder med at finde ud af, hvad der bliver brugt. 2025-07_ Ctrl, Cmd og C# Et sprog er til at lære. Det er domænet og kodebasen, der tager tid – og to maskiner, der kostede mere opmærksomhed end syntaksen. 2025-04_ Efter en konkurs 35 millioner på det højeste, konkurs i december 2023, nyt selskab syv måneder senere. Det her er, hvad der lå imellem – og hvad jeg tog med. 2025-02_ Rapporten der skulle ligge i receptionen Da vi byggede ESGRapporter, havde konkurrenterne tungere beregningsmotorer end os. Vi satsede et andet sted: på at det, brugeren sad tilbage med, var værd at vise frem.

Curriculum Vitae ↓

Profile Image

Paul Nybo Andersen

Profil_

48 år, CTO, grafisk designer og fullstack udvikler (LAMP/LEMP) med 26 års erfaring i udvikling af digitale løsninger til en bred målgruppe af virksomheder.

Scroll for læse mere →

01_Ydelser_

Hvordan jeg kan hjælpe

Gå til Mine erfaringer ↓

PHP • Laravel • MySQL • JavaScript

Webudvikling

Fra database og backend til frontend, integrationer og drift.

UX • Figma • Prototyper • Test

Webdesign & UX

Design af brugerflader, der skal fungere for både brugeren og forretningen.

Visuel identitet • Designsystemer • Print

Visuel identitet

Visuel identitet til virksomheder, der skal se ud som noget, man kan regne med.

WordPress • Umbraco • Magento

CMS Løsninger

CMS Løsninger bygget til dem, der skal arbejde i dem hver dag.

Core Web Vitals • SEO • Caching

Performance & SEO

Websites, der loader hurtigt – også på en telefon på et dårligt net.

Arkitektur • Teknologivalg • Sparring

Teknisk rådgivning

Når der skal træffes en teknisk beslutning, og du mangler nogen at vende den med.

02_Case: Lifeguard Health ApS_

8 år med Lifeguard

CTO & Co-Founder

Fra 2015 til 2023 var jeg CTO og medstifter af Lifeguard Health ApS. Her arbejdede jeg med udviklingen af en digital sundhedsplatform, der kombinerede teknologi, data og personlig coaching. Rollen omfattede alt fra produktudvikling, UX og softwarearkitektur til ledelse af udviklingsteams, drift og forretningsudvikling. De otte år i Lifeguard kom til at præge min tilgang til både teknologi, produkter og mennesker og danner i dag fundamentet for meget af det, jeg arbejder med.

Se Lifeguard's Core-story

Lifeguard præsentation_1_4_

Slides #1 showing my last job
Slides #2 showing my last job
Slides #3 showing my last job

03_Ansættelseshistorik_

Mine erfaringer

I mine forskellige roller har jeg trukket på de erfaringer jeg har opbygget gennem 26 år. Jeg har i denne sektion forsøgt at beskrive de erfaringer jeg har tilegnet mig gennem de opgaver jeg løst og de faglige kompetencer jeg har benyttet.

Erfaringer_

Billede fra min tid hos ESGRapporter

2024-2026, CTO & Co-founder

ESGRapporter

Nu: ESGRapporter ApS.

Vi byggede ESG-rapporteringsplatformen i Laravel og havde det tekniske ansvar for retningen, rapportdelen og alt det visuelle.

Billede fra min tid hos Revolvo

2024-2026, Senior Developer • UI/UX • Design

Revolvo

Nu: Revolvo Aps. + BmyGuest ApS.

Jeg arbejdede med udvikling, UI/UX og grafisk identitet. 60% af tiden gik til BmyGuest og IDoMeetings, som Revolvo var medejer af.

Billede fra min tid hos Lifeguard

2015-2023, CTO & Co-founder

Lifeguard

Nu: Lifeguard Health ApS.

Jeg byggede LifeScore-platformen i Laravel med samtykkestyret adgang til sundhedsdata, en app til armbåndet og stod for alt UX og design.

Billede fra min tid hos Vitalityguard

2016-2018, CTO & Co-founder

Vitalityguard

Nu: FIDIMI

Vi drev Lifeguard-platformen i white label gennem et joint venture med Dansk Sundhedssikring. Mærsk var den største kunde.

Billede fra min tid hos ContentCPH

2010-2015, Senior Digital Wizard

ContentCPH

Nu: Charlie Tango

Jeg byggede 60+ Facebook-apps i PHP for Samsung, IKEA og H&M. Nik & Jay-kampagnen for Samsung vandt Danish Internet Awards 2014.

Billede fra min tid hos BOCCA WIRED

2009-2010, Freelance udvikler

BOCCA WIRED

Nu: BOCCA

Jeg byggede kampagnesites for Movia og Hjerteforeningen, heriblandt Overraskende hurtig, der vandt bronze ved Creative Circle Award.

Billede fra min tid hos EuroRSCG

2008-2010, Inhouse Freelance udvikler

EuroRSCG

Nu: Havas Danmark

Jeg hentede bureauets digitale opgaver hjem fra konkurrenterne og byggede iPhone-site og interaktive produktværktøjer for GN/Jabra.

Billede fra min tid hos Bandits Inc.

2001-2026, Enkeltmandsvirksomhed

Bandits Inc.

Nu: Audiotracking v/Paul Nybo Andersen

Min egen enkeltmandsvirksomhed siden 2001. Gennem den har jeg solgt webudvikling til bureauer, der havde grafikken, men manglede udvikleren.

04_Kompetencer + Stack_

Mine kompetencer

Som det fremgår af forrige sektion, har jeg gennem årene beskæftiget mig med en bred vifte af opgaver og indtaget mange forskellige jobroller, lige fra lydtekniker til fotograf, grafiker, webudvikler og CTO. Gennemgående for dem alle har været min passion for at skabe meningsfulde oplevelser og min drivkraft for at skabe noget unikt.

I min tilgang har jeg altid været åben over for at udforske nye løsninger til eksisterende udfordringer og har aldrig været bange for at tilegne mig ny viden. Dette har resulteret i en bred vifte af kompetencer, som jeg har sammensat over tid.

Jeg har her forsøgt at liste de væsentligste.

Rating

- " Der er jeg 100 meter mester i".

- " Det er jeg ret god til".

- " Det er jeg udemærket til".

- " Det er ikke det jeg er bedst til, men jeg kan til nøds".

- " Det er jeg ikke haj til - men jeg er villig til at lære".

05_Skrevet_

Noter fra arbejdet

2026-09_

Nogle gange designer jeg i VS Code

Ikke fordi jeg har opgivet Figma. Men fordi det nogle gange er hurtigere at se, om en idé holder, i browseren end på et canvas.

2026-09_

Den dyreste kode er den, man ikke behøver at skrive

Ikke al dyr kode er dårlig kode. Nogle af de dyreste beslutninger, jeg har været med til, var velskrevne løsninger på problemer, ingen havde endnu.

2026-08_

Fra koder til reviewer – hvordan AI har ændret arbejdsgangen

AI bliver aldrig dårligere, end det er nu. Det ændrer ikke, hvad jeg kan – det ændrer, hvor i arbejdet jeg står.

2026-05_

Kunsten at arve en WordPress-installation

8 år, 34 plugins og et tema, ingen tør røre. Opgaven begynder ikke med at rette noget – den begynder med at finde ud af, hvad der bliver brugt.

2025-07_

Ctrl, Cmd og C#

Et sprog er til at lære. Det er domænet og kodebasen, der tager tid – og to maskiner, der kostede mere opmærksomhed end syntaksen.

2025-04_

Efter en konkurs

35 millioner på det højeste, konkurs i december 2023, nyt selskab syv måneder senere. Det her er, hvad der lå imellem – og hvad jeg tog med.

2025-02_

Rapporten der skulle ligge i receptionen

Da vi byggede ESGRapporter, havde konkurrenterne tungere beregningsmotorer end os. Vi satsede et andet sted: på at det, brugeren sad tilbage med, var værd at vise frem.

06_Når jeg ikke arbejder_

Baggrund

Jeg er født og opvokset i København. Men efter nogle år med børn i lejlighed på Østerbro, valgte min kæreste og jeg at flytte i hus. Vi bor i Hellerup på 11. år, men ikke længere væk fra København end man kan hoppe op på cyklen og så er man tilbage.

Sidstnævnte gør jeg ofte - det handler om inspiration og nye designindtryk. Jeg forsøger af samme grund stadig at finde tid til fototure. Men da mit arbejde altid har været min hobby, har det været en udfordring at finde balance mellem tid til både fritidsprojekter og arbejdsprojekter.

Når jeg ikke arbejder bruger jeg en del tid med at spiller og lytte til musik. Desværre er det med tiden mest blevet til lytning, hvilket har været en meget dyr, men også givtig passion.

Fælles for alle mine passioner er ønsket om af skabe noget - jeg håber at dette kan komme jer til gode.

Se TT38 profil

+25 års erfaring med digitale produkter ↓

Tilgængelig for rådgivning, udvikling, digitale produkter og teknisk ledelse.