0%

ContentCPH – Digital udvikler 2010-2015

Rolle
Senior Digital Wizard
Periode
2010-2015
Nu
Charlie Tango
ContentCPH – Digital udvikler 2010-2015
ContentCPH – Digital udvikler 2010-2015

Kort fortalt

Jeg byggede 60+ Facebook-apps i PHP for Samsung, IKEA og H&M. Nik & Jay-kampagnen for Samsung vandt Danish Internet Awards 2014.

Beskrivelse

ContentCPH var et kreativt bureau. Men lidt af en bastard. En hybrid mellem et reklame-, media-, digital- og aktiverings-bureau.

ContentCPH havde, siden 2006, prædiket, at kunderne burde fokusere mere på at skabe forbruger-involvering via relevant indhold. Det handlede om at levere nye kanaler til målgrupper og begivenheder.

Jeg blev i 2008 hentet ind som ekstern flash-programmør og grafiker. I 2008-2009 lavede jeg freelance-arbejde for dem, og i 2010 blev jeg fastansat med ansvar for udviklingen af det digitale indhold.

Vi drev Facebook-sider for en række højtprofilerede virksomheder, og da aktiviteterne var på deres højeste, havde vi berøring med næsten 800.000 danske Facebook-brugere gennem 60+ Facebook-apps – heriblandt Samsung, Sony, IKEA, H&M og TV3.

Sociale medier

Tilbage i 2010 var brugen af sociale medier voksende. Vi havde tidligere (2008) benyttet MySpace til aktivering af Tiger Beer iPod Battle.

Men i 2010 var Facebook den store i klassen. Vi havde fokus på aktivering og på second screen – den skærm, seeren sad med foran fjernsynet. Når tv-seeren havde set det seneste afsnit af ”Herre i eget Hus” eller ”Masterchef”, blev de inviteret over på Facebook, hvor de kunne interagere med programmets indhold, tilmelde sig roadshow med IKEA eller Kvik Køkkener eller konkurrere om en plads i næste års Masterchef.

Samme greb lå bag DFDS’ reality-serie på TV3: seks afsnit fra Oslo-båden, hvor TV3 fulgte besætningen uden redaktionel kontrol fra rederiet, og hvor sociale medier tog dialogen videre bagefter.

Samsung og Nik & Jay

Vi havde et fortløbende og succesfyldt samarbejde med Samsung Danmark. Blandt andet byggede jeg en Facebook-app for Samsungs aktivering af Nik & Jay. Appen viste en nedtælling til premieren på deres nye album UNITED: hver gang nogen skrev #pæntjatak på Instagram eller Twitter, trak vi et minut fra tiden. Publikum kunne altså selv rykke releasen tættere på ved at larme for den.

Nedtællingen blev spist hurtigere end forudsat, og premieren rykkede 26 timer frem. Jeg måtte forlade et familiearrangement i Tivoli for at afvikle det. Det er den slags fejlskøn, man helst vil lave: vi havde regnet forsigtigt, og det havde publikum ikke.

Kampagnen – aktiveringen af Nik & Jay som ambassadører for Galaxy S4 – vandt Danish Internet Awards 2014 i kategorien Social Media. Vi lavede den sammen med Starcom og Universal Music. Juryens motivation var, at projektet viste ”en enestående koordineret indsats på tværs af multiple sociale kanaler” – at aktivere Nik & Jays fanbase og samtidig koble den til Samsungs produkter.

En festivallejr med varme bade

Sideløbende fik vi også Hennes & Mauritz ombord, og i 2011-2013 stod ContentCPH for planlægning og eksekvering af H&M Reboot Camp på Roskilde Festival.

Reboot Camp var en teltlejr til fordel for Fashion Against AIDS: man købte en pakke med opstillet telt og morgenmad, og på pladsen lå en pop-up shop med kollektionen. I 2011 var det 1.600 festivalgæster i 800 telte, og kollektionen var over 90 procent udsolgt allerede torsdag.

Pointen var, at lejren ikke lignede resten af festivalen. Cofoco stod for maden sammen med en sushirestaurant, og Joe & The Juice drev loungen med mad, drikkevarer og underholdning – alkohol inklusive, så baren en uge lang hed Joe & the Booze. I stylingsalonen ChaChaCha klippede professionelle frisører gæsterne, og overskuddet gik til Aidsfonden. Og der var varme bade.

Det åbnede op for et helt nyt publikum: dem, der gerne ville være en del af festivalen, men ikke af mudderpølen. Jeg har siden noteret mig, at Roskilde Festival i stigende grad har skabt tiltag rettet mod netop det segment.

På pladsen var jeg en del af den praktiske afvikling og fotodokumentationen.

Mine opgaver

Titlen var ”Senior Digital Wizard”, hvilket er den slags, et bureau finder på, når rollen ikke passer i en kasse. I praksis var jeg den, der byggede det, de andre havde solgt.

60+ Facebook-apps

Kernen i arbejdet var Facebook-apps i PHP. De ser simple ud udefra – tilmeld dig, upload et billede, deltag i konkurrencen – men de skulle bygges igen og igen, for hver kampagne, med nye regler, nye datafelter og en ny deadline. Over de fem år blev det til 60+.

Det tvang en form for disciplin frem. Man kan ikke bygge 60+ apps fra bunden og overleve; man er nødt til at finde ud af, hvad der går igen, og bygge dét én gang. Det er samme lærestykke, jeg senere brugte i Lifeguard, da platformen skulle kunne bære to identiteter.

Alt det andet

Ved siden af kom flash- og HTML-bannere til de konventionelle medier, statiske bannere til Facebook, fotodokumentation af de live-events, kampagnerne mundede ud i, videoredigering og rådgivning, når kunden ville have noget, der ikke kunne lade sig gøre.

Video

Samsung vs. Nik & Jay

Galleri

ContentCPH – Kampagnesites og bannere for bureauets kunder
ContentCPH – Outdoor-kampagnen for Samsung og Nik & Jay på Rådhuspladsen
ContentCPH – Fashion Against AIDS-aktivering på Roskilde Festival

Website

www.charlietango.dk

Udmærkelser

Danish Internet Awards 2014

Kompetencer benyttet

Kunder

Adius, Aller, Arla, Atbo, Atea, Bang & Olufsen, Beefeater, Call Me, Carl Hansen & Søn, China China, Coca Cola, Danske Bank, Danske Spil, De Gule Sider, Deloitte, DFDS, DSB, Dyrehavsbakken, Ecco, Ecolab, EDC, Elizabeth Arden, Falck, Fitness DK, Hennes & Mauritz, House of Marley, Icopal, IKEA, INVISIO, Irma, Jameson Whiskey, Knuthenborg, Kulturarvsstyrelsen, Kvik Køkkener, Landbrug & fødevarer, Leo Pharma, Louis Nielsen, Molaart, MTV, PowerMan, Roskilde Festival, Salzburgerland, Samsung, Scandic, SodaStream, Sony, Soundvenue, Spejdersport, TDC, Toyota, Troldekugler, TV3, Unibet, Visit Sweden, Visitdanmark, Waoo, WoodWood, X-jewellery, Yousee, Østdansk Turisme

Curriculum Vitae ↓

Profile Image

Paul Nybo Andersen

Profil_

49 år, CTO, grafisk designer og fullstack udvikler (LAMP/LEMP) med 26 års erfaring i udvikling af digitale løsninger til en bred målgruppe af virksomheder.

Scroll for læse mere →

01_Ydelser_

Hvordan jeg kan hjælpe

Gå til Erfaringer ↓

PHP • Laravel • MySQL • JavaScript

Webudvikling

Fra database og backend til frontend, integrationer og drift.

UX • Figma • Prototyper • Test

Webdesign & UX

Design af brugerflader, der skal fungere for både brugeren og forretningen.

Visuel identitet • Designsystemer • Print

Visuel identitet

Visuel identitet til virksomheder, der skal se ud som noget, man kan regne med.

WordPress • Umbraco • Magento

CMS Løsninger

CMS Løsninger bygget til dem, der skal arbejde i dem hver dag.

Core Web Vitals • SEO • Caching

Performance & SEO

Websites, der loader hurtigt – også på en telefon på et dårligt net.

Arkitektur • Teknologivalg • Sparring

Teknisk rådgivning

Når der skal træffes en teknisk beslutning, og du mangler nogen at vende den med.

02_Case: Lifeguard Health ApS_

8 år med Lifeguard

CTO & Co-Founder

Fra 2015 til 2023 var jeg CTO og medstifter af Lifeguard Health ApS. Her arbejdede jeg med udviklingen af en digital sundhedsplatform, der kombinerede teknologi, data og personlig coaching. Rollen omfattede alt fra produktudvikling, UX og softwarearkitektur til ledelse af udviklingsteams, drift og forretningsudvikling. De otte år i Lifeguard kom til at præge min tilgang til både teknologi, produkter og mennesker og danner i dag fundamentet for meget af det, jeg arbejder med.

Se Lifeguard's Core-story

Lifeguard præsentation_1_4_

Slides #1 showing my last job
Slides #2 showing my last job
Slides #3 showing my last job

03_Ansættelseshistorik_

Mine erfaringer

I mine forskellige roller har jeg trukket på de erfaringer jeg har opbygget gennem 26 år. Jeg har i denne sektion forsøgt at beskrive de erfaringer jeg har tilegnet mig gennem de opgaver jeg løst og de faglige kompetencer jeg har benyttet.

Erfaringer_

Billede fra min tid hos ESGRapporter

2024-2026, CTO & Co-founder

ESGRapporter

Nu: ESGRapporter ApS.

Vi byggede ESG-rapporteringsplatformen i Laravel og havde det tekniske ansvar for retningen, rapportdelen og alt det visuelle.

Billede fra min tid hos Revolvo

2024-2026, Senior Developer • UI/UX • Design

Revolvo

Nu: Revolvo Aps. + BmyGuest ApS.

Jeg arbejdede med udvikling, UI/UX og grafisk identitet. 60% af tiden gik til BmyGuest og IDoMeetings, som Revolvo var medejer af.

Billede fra min tid hos Lifeguard

2015-2023, CTO & Co-founder

Lifeguard

Nu: Lifeguard Health ApS.

Jeg byggede LifeScore-platformen i Laravel med samtykkestyret adgang til sundhedsdata, en app til armbåndet og stod for alt UX og design.

Billede fra min tid hos VitalityGuard

2016-2018, CTO & Co-founder

VitalityGuard

Nu: FIDIMI

Vi drev Lifeguard-platformen i white label gennem et joint venture med Dansk Sundhedssikring. Mærsk var den største kunde.

Billede fra min tid hos ContentCPH

2010-2015, Senior Digital Wizard

ContentCPH

Nu: Charlie Tango

Jeg byggede 60+ Facebook-apps i PHP for Samsung, IKEA og H&M. Nik & Jay-kampagnen for Samsung vandt Danish Internet Awards 2014.

Billede fra min tid hos BOCCA WIRED

2009-2010, Freelance udvikler

BOCCA WIRED

Nu: BOCCA

Jeg byggede kampagnesites for Movia og Hjerteforeningen, heriblandt Overraskende hurtig, der vandt bronze ved Creative Circle Award.

Billede fra min tid hos EuroRSCG

2008-2010, Inhouse Freelance udvikler

EuroRSCG

Nu: Havas Danmark

Jeg hentede bureauets digitale opgaver hjem fra konkurrenterne og byggede iPhone-site og interaktive produktværktøjer for GN/Jabra.

Billede fra min tid hos Bandits Inc.

2001-2026, Enkeltmandsvirksomhed

Bandits Inc.

Nu: Audiotracking v/Paul Nybo Andersen

Min egen enkeltmandsvirksomhed siden 2001. Gennem den har jeg solgt webudvikling til bureauer, der havde grafikken, men manglede udvikleren.

04_Kompetencer + Stack_

Mine kompetencer

Som det fremgår af forrige sektion, har jeg gennem årene beskæftiget mig med en bred vifte af opgaver og indtaget mange forskellige jobroller, lige fra lydtekniker til fotograf, grafiker, webudvikler og CTO. Gennemgående for dem alle har været min passion for at skabe meningsfulde oplevelser og min drivkraft for at skabe noget unikt.

I min tilgang har jeg altid været åben over for at udforske nye løsninger til eksisterende udfordringer og har aldrig været bange for at tilegne mig ny viden. Dette har resulteret i en bred vifte af kompetencer, som jeg har sammensat over tid.

Jeg har her forsøgt at liste de væsentligste.

Rating

- " Der er jeg 100 meter mester i".

- " Det er jeg ret god til".

- " Det er jeg udemærket til".

- " Det er ikke det jeg er bedst til, men jeg kan til nøds".

- " Det er jeg ikke haj til - men jeg er villig til at lære".

05_Skrevet_

Noter fra arbejdet

2026-09_

Et godt design begynder ikke i Figma

Jeg kan åbne Figma og begynde at tegne en hjemmeside med det samme. Det er sjældent en god idé. For før jeg ved, hvordan siden skal se ud, vil jeg vide, hvad den skal få nogen til at gøre.

2026-08_

Hvad er teknisk SEO – og hvad er det ikke?

Når en side ikke bliver fundet på Google, er det fristende at begynde med teksten. Men før jeg ville ændre indholdet, ville jeg sikre mig, at Google faktisk kan finde siden, læse den og forstå, hvilken version der skal vises i søgeresultatet. Det er en stor del af det, teknisk SEO handler om - Tekniske problemer kan stå i vejen for selv godt indhold.

2026-08_

Hvad koster en hjemmeside?

Jeg har set tilbud på hjemmesider, hvor det ene kostede 30.000 kroner og det andet 120.000. Det oplagte spørgsmål er, hvorfor den ene leverandør er fire gange så dyr. Det mindre oplagte spørgsmål er, om de overhovedet har tilbudt det samme.

2026-08_

Hvorfor er min hjemmeside langsom?

En langsom hjemmeside kan skyldes et billede på 4 MB. Den kan også skyldes 10 andre ting. Det første spørgsmål er derfor ikke, hvad sitet er bygget i – det er, hvor tiden forsvinder hen.

2026-06_

Hvilket CMS skal man vælge?

WordPress, Umbraco, Drupal, Shopify, Webflow eller noget helt sjette? Mit lidt irriterende svar er som regel: Hvad skal det bruges til?

2026-05_

En visuel identitet skal kunne fungere uden grafikeren

En visuel identitet er nem at få til at se godt ud på en skærm. Det bliver sværere, når den skal ud i virkeligheden – i en PowerPoint, på en faktura, på et skilt nogen selv retter i tre år senere.

2026-05_

Er mit job som grafiker truet?

AI-genereret grafik er rykket ud af computeren og ind i den virkelige verden. Spørgsmålet er ikke længere, om AI kan lave grafik. Det kan den. Spørgsmålet er, hvad der så er tilbage af grafikerens arbejde.

2026-04_

Hvornår skal man skifte CMS?

De fleste stiller det forkerte spørgsmål først. Det interessante er ikke, hvilket CMS der er bedst – det er, om problemet overhovedet er CMS'et.

2026-04_

WordPress – kort fortalt

Det, der gør WordPress nemt at udvide, er samtidig årsagen til mange af de problemer, man møder i ældre installationer.

2026-03_

WordPress vs. headless — hvad er forskellen i praksis

Headless giver frihed ved at skille tingene ad. Men det, man skiller ad, skal bagefter forbindes igen.

2026-02_

Nogle gange designer jeg i VS Code

Ikke fordi jeg har opgivet Figma. Men fordi det nogle gange er hurtigere at se, om en idé holder, i browseren end på et canvas.

2026-01_

Den dyreste kode er den, man ikke behøver at skrive

Ikke al dyr kode er dårlig kode. Nogle af de dyreste beslutninger, jeg har været med til, var velskrevne løsninger på problemer, ingen havde endnu.

2025-12_

Fra koder til reviewer – hvordan AI har ændret arbejdsgangen

AI ændrer på kort sigt ikke, hvad jeg kan – det ændrer blot min arbejdsgang.

2025-11_

Kunsten at arve en WordPress-installation

8 år, 34 plugins og et tema, ingen tør røre. Opgaven begynder ikke med at rette noget – den begynder med at finde ud af, hvad der bliver brugt.

2025-08_

Ctrl, Cmd og C#

Et sprog er til at lære. Det er domænet og kodebasen, der tager tid – og to maskiner, der kostede mere opmærksomhed end syntaksen.

2025-02_

Efter en konkurs

35 millioner på det højeste, konkurs i december 2023, nyt selskab syv måneder senere. Det her er, hvad der lå imellem – og hvad jeg tog med.

2024-11_

Rapporten der skulle ligge i receptionen

Da vi byggede ESGRapporter, havde konkurrenterne tungere beregningsmotorer end os. Vi satsede et andet sted: på at det, brugeren sad tilbage med, var værd at vise frem.

06_Når jeg ikke arbejder_

Lidt om mig

Jeg er født og opvokset i København. Men efter nogle år med børn i lejlighed på Østerbro, valgte min kæreste og jeg at flytte i hus. Vi bor i Hellerup på 11. år, men ikke længere væk fra København end man kan hoppe op på cyklen og så er man tilbage.

Sidstnævnte gør jeg ofte - det handler om inspiration og nye designindtryk. Jeg forsøger af samme grund stadig at finde tid til fototure. Men da mit arbejde altid har været min hobby, har det været en udfordring at finde balance mellem tid til både fritidsprojekter og arbejdsprojekter.

Når jeg ikke arbejder bruger jeg en del tid med at spiller og lytte til musik. Desværre er det med tiden mest blevet til lytning, hvilket har været en meget dyr, men også givtig passion.

Fælles for alle mine passioner er ønsket om af skabe noget - jeg håber at dette kan komme jer til gode.

Se TT38 profil

+25 års erfaring med digitale produkter ↓

Tilgængelig for rådgivning, udvikling, digitale produkter og teknisk ledelse.