0%

EuroRSCG – Digital udvikler 2008-2010

Rolle
Inhouse Freelance udvikler
Periode
2008-2010
Nu
Havas Danmark
EuroRSCG – Digital udvikler 2008-2010
EuroRSCG – Digital udvikler 2008-2010

Kort fortalt

Jeg hentede bureauets digitale opgaver hjem fra konkurrenterne og byggede iPhone-site og interaktive produktværktøjer for GN/Jabra.

Beskrivelse

Med over 300 kontorer fordelt på 75 lande var Euro RSCG et af verdens fem største reklamebureauer. Alligevel levede de i Danmark et relativt stille og tilbagetrukket liv, placeret diskret tæt på Vibenshus Runddel. Som netværksbureau havde de en række internationale kunder, der fulgte med fra det franske moderselskab, herunder Citroën, Vichy og L’Oréal. Derudover arbejdede bureauet også med en solid portefølje af danske brands, blandt andet GN/Jabra, TV3, Vattenfall og Longo Vital.

Euro RSCG stod særligt stærkt på den kreative disciplin og leverede gennemarbejdede løsninger inden for klassiske medier som annoncer, billboards og outdoor-kampagner. Men i takt med markedets udvikling begyndte både kunder og samarbejdspartnere i stigende grad at efterspørge digitale formater og mere fleksible, teknologibaserede løsninger.

Springet var større, end det umiddelbart lød til. En annonce er færdig, når den går i tryk; et website er først begyndt. Det skal virke i browsere, der fortolker den samme kode forskelligt, det skal kunne rettes og udvides efter lancering, og det leverer tal tilbage på, om det rent faktisk virker – tal, som en billboard-kampagne aldrig blev målt på. Uden nogen in-house til at oversætte mellem det kreative oplæg og det, der lod sig bygge, endte de digitale dele af opgaverne hos konkurrenterne, selv når Euro RSCG havde vundet resten.

Jeg havde allerede løbende hjulpet bureauet med eksekvering af mindre digitale opgaver og løsninger. Men efterhånden som behovet voksede, og opgaverne blev både flere og mere komplekse, begyndte jeg at se en klar mulighed for at styrke min egen pipeline og position. Derfor valgte jeg at forlade mit kontorfællesskab og fik i stedet mit eget bord som in-house freelancer hos Euro RSCG. Det gav mig en plads tæt på både kreative og kundeansvarlige, og dermed mulighed for at komme ind i opgaverne, mens de stadig kunne formes – frem for at få dem afleveret som en færdig idé, der bagefter skulle presses ned i en teknisk virkelighed.

Mine opgaver

Jeg sad som bureauets digitale stemme – både udadtil over for kunderne og indadtil, når et kreativt oplæg skulle vurderes for, om det kunne bygges. Den daglige produktion var online-adaptioner af det, bureauet i forvejen lavede: flash-bannere, online-magasiner i Flash, eCards og HTML-mails. Bureauets eget website lå også hos mig.

Jabra

GN/Jabra var den kunde, jeg brugte mest tid på. Jeg byggede et selvstændigt iPhone-site – det lå før responsivt design vandt frem, så mobilversionen var en separat kodebase med sit eget indhold.

Dertil kom SoundLab og ComputeSpectrum, to interaktive værktøjer bygget i Flash. Et headset sælges på lyd, men lyd er svær at sælge på tryk, og en specifikation i hertz siger ingenting til den, der skal købe. Værktøjerne lod brugeren høre forskellen og samtidig se den som en kurve – produktets egenskab demonstreret frem for beskrevet.

Dertil kom HTML-mails og bannerserier i flere sprogversioner. De tilbagevendende elementer samlede jeg i en genbrugelig værktøjskasse med tilhørende designmanual, så udtrykket holdt på tværs af markeder, og produktionstiden faldt.

Galleri

EuroRSCG – skærmbillede 1

Kompetencer benyttet

Kunder

Citroën, Danæg, Den Store Bagedag, GE Moneybank, GN/Jabra, L'Oréal, Longo Vital, TV3, Vattenfall, Vichy

Curriculum Vitae ↓

Profile Image

Paul Nybo Andersen

Profil_

48 år, CTO, grafisk designer og fullstack udvikler (LAMP/LEMP) med 26 års erfaring i udvikling af digitale løsninger til en bred målgruppe af virksomheder.

Scroll for læse mere →

Case: Lifeguard Health ApS_

8 år med Lifeguard

CTO & Co-Founder

Fra 2015 til 2023 var jeg CTO og medstifter af Lifeguard Health ApS. Her arbejdede jeg med udviklingen af en digital sundhedsplatform, der kombinerede teknologi, data og personlig coaching. Rollen omfattede alt fra produktudvikling, UX og softwarearkitektur til ledelse af udviklingsteams, drift og forretningsudvikling. De otte år i Lifeguard kom til at præge min tilgang til både teknologi, produkter og mennesker og danner i dag fundamentet for meget af det, jeg arbejder med.

Se Lifeguard's Core-story

Lifeguard præsentation_1_4_

Slides #1 showing my last job
Slides #2 showing my last job
Slides #3 showing my last job

Ansættelseshistorik_

Mine erfaringer

I mine forskellige roller har jeg trukket på de erfaringer jeg har opbygget gennem 26 år. Jeg har i denne sektion forsøgt at beskrive de erfaringer jeg har tilegnet mig gennem de opgaver jeg løst og de faglige kompetencer jeg har benyttet.

Erfaringer_

Billede fra min tid hos ESGRapporter

2024-2026, CTO & Co-founder

ESGRapporter

Nu: ESGRapporter ApS.

Jeg byggede ESG-rapporteringsplatformen i Laravel og havde det tekniske ansvar for retningen, rapportdelen og alt det visuelle.

Billede fra min tid hos Revolvo

2024-2026, Senior Developer • UI/UX • Design

Revolvo

Nu: Revolvo Aps. + BmyGuest ApS.

Jeg stod for udvikling, UI/UX og grafisk identitet. 60% af tiden gik til BmyGuest og IDoMeetings, som Revolvo var medejer af.

Billede fra min tid hos Lifeguard

2015-2023, CTO & Co-founder

Lifeguard

Nu: Lifeguard Health ApS.

Jeg byggede LifeScore-platformen i Laravel med samtykkestyret adgang til sundhedsdata, en app til armbåndet og stod for alt UX og design.

Billede fra min tid hos Vitalityguard

2016-2018, CTO & Co-founder

Vitalityguard

Nu: FIDIMI

Vi drev Lifeguard-platformen i white label gennem et joint venture med Dansk Sundhedssikring. Mærsk var den største kunde.

Billede fra min tid hos ContentCPH

2010-2015, Senior Digital Wizard

ContentCPH

Nu: Charlie Tango

Jeg byggede 60+ Facebook-apps i PHP for Samsung, IKEA og H&M. Nik & Jay-kampagnen for Samsung vandt Danish Internet Awards 2014.

Billede fra min tid hos BOCCA WIRED

2009-2010, Freelance udvikler

BOCCA WIRED

Nu: BOCCA

Jeg byggede kampagnesites for Movia og Hjerteforeningen, heriblandt Overraskende hurtig, der vandt bronze ved Creative Circle Award.

Billede fra min tid hos EuroRSCG

2008-2010, Inhouse Freelance udvikler

EuroRSCG

Nu: Havas Danmark

Jeg hentede bureauets digitale opgaver hjem fra konkurrenterne og byggede iPhone-site og interaktive produktværktøjer for GN/Jabra.

Billede fra min tid hos Bandits Inc.

2001-2026, Enkeltmandsvirksomhed

Bandits Inc.

Nu: Audiotracking v/Paul Nybo Andersen

Min egen enkeltmandsvirksomhed siden 2001. Gennem den har jeg solgt webudvikling til bureauer, der havde grafikken, men manglede udvikleren.

Kompetencer + Stack_

Mine kompetencer

Som det fremgår af forrige sektion, har jeg gennem årene beskæftiget mig med en bred vifte af opgaver og indtaget mange forskellige jobroller, lige fra lydtekniker til fotograf, grafiker, webudvikler og CTO. Gennemgående for dem alle har været min passion for at skabe meningsfulde oplevelser og min drivkraft for at skabe noget unikt.

I min tilgang har jeg altid været åben over for at udforske nye løsninger til eksisterende udfordringer og har aldrig været bange for at tilegne mig ny viden. Dette har resulteret i en bred vifte af kompetencer, som jeg har sammensat over tid.

Jeg har her forsøgt at liste de væsentligste.

Rating

- " Der er jeg 100 meter mester i".

- " Det er jeg ret god til".

- " Det er jeg udemærket til".

- " Det er ikke det jeg er bedst til, men jeg kan til nøds".

- " Det er jeg ikke haj til - men jeg er villig til at lære".

Når jeg ikke arbejder_

Min fritid

Jeg er født og opvokset i København. Men efter nogle år med børn i lejlighed på Østerbro, valgte min kæreste og jeg at flytte i hus. Vi bor i Hellerup på 11. år, men ikke længere væk fra København end man kan hoppe op på cyklen og så er man tilbage.

Sidstnævnte gør jeg ofte - det handler om inspiration og nye designindtryk. Jeg forsøger af samme grund stadig at finde tid til fototure. Men da mit arbejde altid har været min hobby, har det været en udfordring at finde balance mellem tid til både fritidsprojekter og arbejdsprojekter.

Når jeg ikke arbejder bruger jeg en del tid med at spiller og lytte til musik. Desværre er det med tiden mest blevet til lytning, hvilket har været en meget dyr, men også givtig passion.

Fælles for alle mine passioner er ønsket om af skabe noget - jeg håber at dette kan komme jer til gode.

Se TT38 profil